Beslutning taget….

Jeg har taget en stor beslutning eller jeg synes i hvertfald det er en stor beslutning. Jeg skal flytte! Altså ikke sådan In real life, men I blogland. 

Jeg har næsten helt fra starten været lidt træt af de begrænsninger der er på blogger. Det har været et fantastisk sted at starte, men jeg har aldrig rigtig været tilfreds. 
Men hvis ikke blogger hvad så? Ja, jeg vidste det ikke. Min computer og blogviden er egentlig ret begrænset, godt man så har google. Og googlet det er der blevet, på livet løs og i ekstrem mange omgange. Det gik hurtigt op for mig at wordpress var vejen frem. Det er gratis program som skulle være utrolig brugervenligt. Jeg gik lidt og tyggede på om jeg skulle gøre det. Om jeg virkelig ville få det brugt og det er jo svært at svære på. Så tog jeg beslutningen. Jeg ville lave en blog i WordPress! 
Så løb jeg så ind i næste problem, domæne…??…!!! Skal man købe sådan et og hvor og hvad er prisen. Da jeg så fik styr på det lærte jeg der er noget som hedder webhotel. Og det var så egentlig her jeg følte beslutning blev rigtig stor (læs: uoverskuelig). Hvad er prisen og hvad kan man forvente når man vælger en af de billige løsninger. Og hvad er mine behov egentlig. Hvor meget plads skal jeg have og hvor meget trafik er der i GB? Man kan vel også købe for billigt når man handler med hoteller. 
I går endte jeg med at finde en god og billig løsning som levede op til de forventede krav. Så jeg gjorde!!! Jeg købte mit eget domæne! og et års abonnement på et webhotel!! Så nu skal jeg flytte. Men først skal der lige sættes i stand. Muligheder med WordPress er mange, så der bliver rodet godt og grundigt. Så jeg skal lige bruge lidt tid på at finde det helt rigtige set-up inden jeg flytter. Så håber jeg jeg får brugt alle de nye features jeg har fået. Og at der så kommer indlæg lidt oftere. Første kig på mobilapp’en siger at det gør der 😉 
More to come, når jeg er klar til at flytte.